
HIGH SCHOOL UDVEKSLING PÅ Kerikeri
Kerikeri High School er en offentlig skole i New Zealands nordligste region, Northland. Skolen har cirka 1500 elever i alderen 11-19 år, fordelt på 7. til 13. årgang. Udover lokale elever har Kerikeri omkring 80 internationale elever fra 14 forskellige lande. Med mere end 18 års erfaring inden for internationale elever kan du som udvekslingsstudent være sikker på, at du bliver taget godt imod.
Skolen ligger tæt på hjertet af byen med samme navn og er blevet vurderet som “Fremragende” i New Zealands skoleevalueringer. Kerikeri High School er udstyret med moderne faciliteter og tilbyder noget helt unikt – fire forskellige akademier: sejlads, ridning, mountain biking og surfing!
Det subtropiske klima i Northland gør det til et unikt og smukt sted at være udvekslingsstudent. Besøgende kommer langvejs fra for at nyde områdets fantastiske udendørslivsstil!
Northland byder på nogle af de bedste strande i New Zealand, tætte regnskove og 144 mindre øer i det klare og smukke Stillehav. Uanset hvad du er til, er der masser af muligheder for at nyde naturens legeplads. Hvad med sejlads, surfing, ridning, cykling eller vandreture?
Uden for skoletiden er der mere end 20 forskellige sportsgrene og 12 klubber og aktiviteter at vælge imellem. Hvis du har lyst til at udforske længere væk, står Kerikeri gerne til rådighed! Elever kan for eksempel besøge populære byer og attraktioner som Whangarei, Auckland, Wellington og Hobbiton – hobbitternes hjem fra Ringenes Herre.
vælg mellem 24 sportsgrene & 13 aktiviteter
Sejlads, ridning, mountain biking & surfing
oplev de bedste strande i new zealand
FAG
Obligatorisk: Engelsk og matematik + 4-5 valgfag: Kunst | Design | Fotografi | Bilmekanik | Biologi | Forretningsstudier | Kemi | Visuel kommunikation | Digital teknologi | Drama | Økonomi | Videnskabelige fag | geografi | Historie | Hotelstudier | Matematik | Statistik | Musik | Scenekunst | Teknologi | Idræt | Fysik | Samfundsfag | Spansk | Ingeniørvidenskab | Robotteknologi | Maori | Turisme
Sport & AKTIVITETER
Rugby | Basketball | Badminton | Atletik | Terrænløb | Fitness | Fodbold | Cricket | Hockey | Mountain Biking | Ridning | Golf | Tennis | Netball | Volleyball | Sejlads | Bowling | Surfing | Udendørsnavigation | Svømning | Squash | Triatlon | Bordtennis
Miljøklub | Kunstudstillinger | Debat | Sang | Kor | Instrumentundervisning | Koncert band | Jazz Band | Lokalsamfundsengagement | Tai Tokerau Festival | International’s Have Got Talent | Festkomité
Hvis du drømmer om at lære at surfe, kan du i skoleferierne tilmelde dig Surf Camps sammen med andre elever ved de lokale Surfing klubber! Udover surfing er der også mulighed for at prøve yoga, sandboarding på Te Paki-klitterne, at opleve Cape Reinga og at besøge varme kilder. Du får selvfølgelig også tid til at slappe af og nyde solen.
MERE INFORMATION
Læs meget mere på skolens egen hjemmeside HER.