Havelock North er en ung, pulserende High School, der kombinerer moderne faciliteter med et uddannelsessystem i konstant udvikling. Samtidig er der fokus på de traditionelle værdier, som f.eks. “house spirit”, “school pride” og høje forventninger til de studerendes præstationer.
Skolen opfordrer til succes på alle niveauer. Personalet på skolen er velkvalificeret, entusiastisk og engageret. Både lærere og studerende nyder godt af den succes og det ry, som skolen har opbygget.
Havelock North High School’s mission er at præsentere det bredeste udvalg af muligheder for hver studerende, og med over 1.000 studerende har skolen også rig mulighed for at tilbyde et bredt udvalg af akademiske, kulturelle og sportsrelaterede udfordringer.