OMRÅDET
Nova Scotia er en historisk, naturskøn og tryg provins med omkring 1 million indbyggere og en lav kriminalitetsrate. Provinsen er kendt for dens imødekommenhed, og hvis du slentrer ned ad en travl gade, vil du møde folk fra alle verdensdele, som kalder Nova Scotia for deres hjem.
Nova Scotia er Canadas varmeste provins, og der er mere end 100 offentlige strande at udforske. Om vinteren er der masser af sne, så der er også mulighed for vintersport, f.eks. skiløb, skøjteløb og snowboarding. De mange forskellige aktiviteter er bl.a. med til at give Nova Scotia et fortjent ry som “Canada’s Atlantic Playground”.
Besøg Halifax, provinsens største by, hvor du får storbystemning, kultur, shopping og meget mere. Udforsk Nova Scotias smukke natur og prøv kræfter med f.eks. hiking, whale watching, cykling, klatring, golf, sejlads på havet eller kano i nationalparkerne. Provinsen byder på masser af aktiviteter, rig historie og kultur, så der er ingen grund til at kede sig!