Hos Momento Education sender vi ikke kun elever ud i verden – vi tager også imod dem her i Danmark, og I kan blive deres nye værtsfamilie!
Hos vores søsterorganisation GO! Scandinavia modtager vi elever fra blandt andet USA, Australien, Canada, Italien, New Zealand, Frankrig, Tyskland, Argentina og Brasilien.
Elevernes ophold varer i enten 3, 5 eller 10 måneder. De kommer til at gå på en helt almindelig dansk folkeskole eller gymnasium, og de bor hos en helt almindelige dansk værtsfamilie.
Hvert eneste år er der elever rundt omkring i verden, som drømmer om at komme på udveksling i Danmark, præcis ligesom der er elever fra Danmark, der vil ud og opleve USA, Australien, New Zealand eller andre spændende lande.
Eleverne har valgt at tage på udveksling til netop Danmark, fordi de glæder sig til at opleve vores fantastiske hygge-kultur, spise rugbrød og lakrids og alle de andre ting, der gør vores lille land unikt.
Tro det eller ej, for mange er Danmark en super eksotisk destination!