Slide One

ridgeview High School, oregon

ridgeview High School, oregon

ridgeview High School, oregon

UDVEKSLING PÅ ridgeview hIGH sCHOOL

Velkommen til Ridgeview High School i staten Oregon, hvor det er “the Mighty Ravens”, der styrer! Ridgeview er én ud af to gymnasier i Redmond School District, grundlagt i 2012, og er hjemsted for cirka 900 elever. Den rangerer som en af “America’s Best High Schools”.

Udover de traditionelle fag som matematik og engelsk tilbyder Ridgeview også professionsfag som Culinary Arts, Television Production og Engineering. Skolen er bl.a. udstyret med et professionelt køkken, et filmstudie, et metal- og smykkestudie, et 630-personers auditorium og sportsfaciliteter.

Oregon er kendt for sine naturligt smukke og sceniske landskaber, og det gælder selvfølgelig også Redmond, hvor der er gode muligheder for udendørsaktiviteter. Nyd også bylivet i Redmond, eller besøg storbyer som Salem, Eugene og Portland.

HURTIGE FAKTA

  • Motto: Home of the Ravens
  • Placering: Redmond, Oregon 
  • Antal elever: 900
  • Dresscode: Ja
  • Sport: 14
  • Aktiviteter: 21
  • Hjemmeside: rvhs.redmondschools.org

Område & stat

Redmond skoledistriktet ligger i det historiske Deschutes County i det centrale Oregon. Du vil uden tvivl elske byens smukke udsigt, for Redmond ligger nemlig på Oregons høje ørkenplateau og på den østlige side af den smukke Cascade Mountain-bjergkæde.

Byen har et imødekommende lokalsamfund i konstant udvikling, og befolkningen hælder til den yngre side, da mange unge professionelle og familier tiltrækkes af det behagelige byliv kombineret med nem adgang til natur og udendørsaktiviteter. Redmond har masser at udforske med alt fra restauranter, shopping og gademarkeder til fluefiskeri, skøjteløb, skiløb og mountain biking.

Oregon, også kendt som “The Beaver State”, blev grundlagt i 1859 og er USAs 33. stat. Staten ligger ved Stillehavskysten og grænser op til 4 andre stater, placeret syd for Washington, nord for Californien og Nevada og øst for Idaho. Oregon har lige over 4.2 millioner indbyggere, og Salem er statens hovedstad, mens Portland er den største by.

Oregon byder på noget af USAs største geografiske diversitet med alt fra vulkaner, store vandområder, vilde og frodige skove samt høje og tørre ørkenplateauer. I det centrale Oregon giver klimaet typisk klare solskinsdage om sommeren og moderat sne om vinteren. Temperaturerne svinger gennemsnitligt fra omkring 0°C i december til 20°C i juli med høje temperaturer omkring 28°C.

Oregon byder på flere charmerende storbyer. Fra Redmond er der kun 2,5 time til Salem (Oregons hovedstad) og Eugene, mens Portland ligger omkring 3 timer væk. Her kan du snuse til storbystemningen og besøge shoppingcentre, smukke parker, utallige forskellige restauranter, museer eller fange en kamp med Oregons sportshold, f. eks. basketball eller fodbold.

Kun 30 minutters kørsel fra Redmond ligger Byen Bend med masser af aktiviteter. Prøv raftingture på Deschutes River, besøg de vulkanske landskaber ved Newberry National Volcanic Monument og besøg skiresortet Mount Bachelor Ski Area. Bend byder også på det sceniske vandfald Tumalo Falls og nogle af områdets bedste hikingstier.

om skolen

FAG:

American Pop Culture | American Sign Language | Art | Automotive Technology | AVID | Business | Construction Technology | Culinary | Drivers Education | Early Childhood Education | English Language Development | Health | Language Arts | Leadership | Mathematics | Music | Physical Education | Programming | Psychology | Robotics | Science | Second Language | Social Science | Spanish |  Special Services | Student Assistants & School-to-Work | Student Publications | Technology | Theatre | TV/Video Production | World Religions

SPORT:

Basketball | Baseball | Football | Soccer | Swim | Volleyball | Golf | Cross Country | Track | Wrestling | Tennis | Softball | Cheerleading | Water Polo

KLUBBER & AKTIVITETER:

Art | ASL | Band | Choir | Drama | Dungeons & Dragons | Electric Vehicle | FCA | Fiddle Club | Future Business Leaders of America | Fly Fishing | GSA | International Studies Program | Juntos | Key Club | LaCrosse Boys | Mindfulness Club | National Honor Society | R.C. Aircraft | Robotics | Ski Team

Jeg vil gerne kontaktes ang. High School premium!