HIGH SCHOOL COSTA RICA
HIGH SCHOOL COSTA RICA
Slider

Costa Rica betyder bogstavelig talt “rig kyst” – og den er god nok!

I Costa Rica finder du kultur, biodiversitet og smuk natur med lækre strande, grønne regnskove og vulkaner. Væn dig til at sige “pura vida” – det betyder et simpelt eller rent og ægte liv, men det er meget mere end det! “Pura vida” er den costaricanske udgave af hakuna matata, og for costaricanere handler deres livsstil om at nyde livet og alle de små glæder – ikke tosset, vel?

Få en oplevelse uden lige i land nr. 1 på Happy Planet Indekset. Lær spansk, mød nye venner og oplev den costaricanske kultur helt tæt på hos din søde værtsfamilie!

2-DAGES ORIENTATION CAMP INKLUDERET I PRISEN

Nyd to dage i San Jose med gruppeaktiviteter, sightseeing og introduktion til costaricansk kultur og livsstil!

INGEN KRAV TIL SPROGKUNDSKABER

Du behøver ikke kunne spansk i forvejen!

Nadija, Costa Rica 19/20

“Jeg har haft en skøn ferie indtil videre, har fået mødt mere af min familie hernede, som er super søde! Nytår blev super hyggelig. Da klokken slog 00:00, blev jeg meget rørt, og min familie troede, jeg blev ked af det, fordi jeg var trist. Men jeg fik fortalt dem, at jeg blev rørt pga. året, der var gået. Jeg har opnået min største drøm og er stadig i den. Og jeg har to familier, der støtter mig, dem derhjemme, men også dem her. Jeg har fået nye venner og bekendte. Så jeg blev bestemt kun rørt, fordi jeg var glad og måske lidt overvældet!”

– Nadija

SKOLELIVET I COSTA RICA

Skoleåret i Costa Rica er delt op i tre trimestre og en sommerferie. 1. trimester kører fra februar-april, 2. trimester fra maj-august og 3. trimester fra september-december. Fordi deres skoleår er anderledes end det danske, er dit skoleår lidt forskudt. Du starter i starten af august og gør 2. trimester færdigt. Derefter har du 3. trimester, en sommerferie, 1. trimester og lidt af 2. trimester, før du til sidst tager hjem til Danmark igen. I Costa Rica varer deres High School fem år, modsat de tre år i et dansk gymnasium. 

Du får en plads i en klasse med jævnaldrende. Undervisningen starter typisk kl. 7 og slutter på forskellige tidspunkter afhængigt af din skole. Der er fem obligatoriske fag: spansk, science, historie, matematik og engelsk. Der kan godt være en del lektier, og det er en god idé at vænne sig til at lave lektierne fra starten. Dels lærer man mere, men det gør det også nemmere at være mere aktiv i skolen. Efter noget tid vil du opleve, at det du bedre kan følge med, efterhånden som du falder til og vænner dig til dit nye liv.

FRITID I COSTA RICA

Costaricanske elever bruger tit deres fritid sammen og elsker at være udenfor, for eksempel til picnics i parken, sport eller dans. Fodbold er den mest populære sport, men der er uendelige muligheder – hvad med svømning eller basketball? Dans er populært, og costaricanere nyder at danse salsa, merengue, cumbia eller costaricansk swing.

Det er ikke alle skoler, som arrangerer fritidsaktiviteter på samme måde, som du måske kender det fra amerikansk kultur. Der minder Costa Rica faktisk mere om Danmark, hvor aktiviteterne foregår via ungdomsklubber, idrætsforeninger og lignende i nærheden. 

Det er ikke sikkert, at din familie har mulighed for at køre dig til diverse aktiviteter, men elever bruger ofte det avancerede offentlige transport system til at komme rundt i stedet. Vores partner hjælper dig gerne med at finde fritidsaktiviteter, der passer til lige dig. Hvad med at prøve kræfter med: sport, dans, musik, yoga, costaricansk madlavning eller spanskundervisning? 

Hver anden måned arrangerer vores partner ture – Oplev for eksempel Panama, Nicaragua og andre dele af Costa Rica! Turene er ikke inkluderet i programprisen, så sørg for at planlægge i god tid, hvis det lyder som noget for dig.

Costa Rica5

VÆRTSFAMILIER I COSTA RICA

Din værtsfamilie er med til at gøre dit år i Costa Rica til noget helt særligt. Her får du virkelig mulighed for at dykke ned i kulturen, hverdagen og traditionerne. Din værtsfamilie hjælper dig med at falde til i dit nye liv og sørger for, at du lærer, hvordan du kommer rundt, hvor de bedste restauranter er, og andre praktiske ting. Når du bor hos en costaricansk familie, bliver du hurtigt super til spansk, for du har hele tiden mulighed for at bruge det! Du kommer til at få et tæt bånd med din familie i Costa Rica, og de glæder sig til at lære din danske kultur at kende.

Costaricanere er generelt meget åbne, hjertevarme og familieorienterede. Typisk får du ikke kun din egen værtsfamilie. Familielivet er super vigtigt i Costa Rica, så bliv derfor ikke overrasket, hvis I tit får selskab af bedsteforældre, tanter, onkler, fætre og kusiner og tætte venner af familien. I Costa Rica er det traditionelt, at faren arbejder, mens moren ofte er hjemme, men familierne kan se ud på alle måde. Den bedste måde at knytte bånd med din familie er at være åben og deltage aktivt i familielivet!

Jeg vil gerne kontaktes ang. High School!