HIGH SCHOOL ARGENTINA
HIGH SCHOOL ARGENTINA
Slider

Tango, passion, Iguazu-vandfaldet, sol, gæstfri mennesker, fodbold og meget mere – det er Argentina!

Landet, der også er kendt som “the country of six continents” pga. de mange kontraster i landskab og klima fra Atlanterhavet i øst til bjergkæder i vest. Der er så meget, der kan opleves her, at du bliver overrasket over alle de muligheder og spændende aktiviteter, der findes.

Argentina er et land, der tilbyder en masse underholdning, og som lærer dig en masse om livet.

High School Argentina

4-DAGES ORIENTATION CAMP INKLUDERET I PRISEN

Start dit ophold med en Orientation Camp inkl. 15 timers spansk-kursus!

INGEN KRAV TIL SPROGKUNDSKABER

20-, 40- eller 60-timers privatundervisning i spansk kan tilkøbes!

SKOLELIVET I ARGENTINA

Argentinas uddannelsessystem er et af de mest veludviklede i Sydamerika, så hvis du gerne vil lære spansk og opleve et “eksotisk” land, er det den bedste destination for dig!

I Argentina starter skoleåret i marts, og det slutter i december. Den argentinske sommer er 3 måneder lang og varer fra januar til marts. Så mens dine venner nyder vinteren i Danmark, kan du nyde solen og opleve det smukke, sydamerikanske land. Hver skoledag starter med et meget vigtigt argentinsk ritual, der hedder “el saludo de la bandera”. Det er meget interessant og sjovt at se: mens alle eleverne synger nationalsangen, er der 2 elever, der hejser det argentinske flag. Det argentinske skolesystem er kendt i Sydamerika for at være meget professionelt samt det mest veludviklede. 

High School Argentina

Der er mange forventninger til eleverne; det er f.eks. vigtigt at lave sine lektier og at komme til tiden. De fleste skoler har også skoleuniformer. Der er mange fag, der kan vælges imellem i skolen. Udvalget kommer meget an på, hvilken skole du kommer til at gå på. De mest populære fag er matematik, spansk, idræt, kemi, fysik og engelsk. Spansk er altid et obligatorisk fag, men hver elev kan vælge imellem 6 fag, som skolen tilbyder. Om eftermiddagen er der mange fritidsaktiviteter, som hver skole tilbyder. Hvad med at spille fodbold og volleyball, dyrke atletik eller danse? Der er også mange slags kreative projekter, som du kan vælge imellem: kunst, fotografi, landbrug, økologi osv. Det kommer an på, hvad din skole tilbyder.

Vi er sikre på, at du vil lære meget nyt, og at det bliver super spændende! Det er aldrig kedeligt i Argentina!

Fritid i Argentina

Argentinere er meget venlige, og de elsker at møde nye mennesker. Vi er helt sikre på, at du vil møde mange nye venner, og at du hurtigt vil lære kulturen og sproget at kende. Du vil lære spansk, mens du bruger din fritid på caféer sammen med de andre argentinske elever. Argentinske unge tilbringer en masse tid sammen med venner og familien, hvor de drikker “mate” på caféer, spiser “tapas” og socialiserer. De larmer meget – de er sydamerikanerne!!! Men du vil vænne dig til det, og det vil hjælpe dig med at lære spansk hurtigt!

Der er rigtig mange fritidsaktiviteter, der tilbydes i landet! Du kan spille fodbold, danse, rejse, møde nye mennesker, lære kulturen at kende og nyde naturen. Alle elsker den argentinske natur – den er vidunderlig: den høje Andes-bjergkæde i vest, de fantastiske Iguazu-vandfald og regnskoven i nord, Terra del Fuego i syd og Atlanterhavet i øst. Du vil opleve rigtig meget! Landets landskab er så rigt, at du helt sikkert vil elske det, og der er så meget, der kan opleves!

 

High School Argentina

For at lære den argentinske kultur bedre at kende bliver du nødt til at prøve at danse tango! Det er en stor del af kulturen – der er en masse passion, som alle argentinerne udtrykker i dansen. Du vil helt sikkert tilbringe tid sammen med dine nye klassekammerater og venner. Der er mange forskellige sports- og kreative aktiviteter, hvor alle kan deltage. 

Elsker du fodbold? Du kan nemt finde et hold, hvor du kan lære de argentinske “tricks” at kende og spille sammen med dine nye venner. Elsker du kunst, musik, kreativitet? Så er der også masser af projekter, som mange skoler tilbyder, hvor du kan tilbringe din tid på forskellige kreative ting og aktiviteter.

Argentina skal simpelthen bare opleves – tag af sted, begynd dit nye eventyr og nyd det charmerende land!

High School Argentina

Værtsfamilier i Argentina

At bo hos en sydamerikansk familie er sjovt, og du vil opleve en kærlig og meget gæstfri kultur.

Der er mange forskellige familier i landet: de kan bo i byen, på landet og i de små byer. Uanset hvor de er lokaliseret, er alle argentinske familier meget venlige og “familiens kultur” betyder virkelig meget. Det er Sydamerika, hvilket betyder, at alle tanter, bedsteforældre, kusiner, fætre osv. også er en vigtig del af familien. Du vil komme til at møde dem allesammen! Der er mange traditioner, der bringer hele familien sammen, og de elsker at socialisere og bruge deres fritid sammen.

De argentinske familier er kendt for at være venlige og gæstfri, og alle udvekslingselever plejer at være velkomne med varme og åbenhed. Du skal nok vænne dig til at give kindkys og kram, når du hilser. 

High School Argentina

Argentinere elsker at tilbringe tid sammen med andre! Ligesom England har sin“afternoon tea”, har Argentina også sin “mate” te-tid. “Mate” er en meget typisk sydamerikansk te, som mange drikker om eftermiddagen, mens de slapper af og snakker med de andre. Det er en “hygge”-drik, der hjælper meget, hvis det er varmt.

Som sagt er der mange traditioner i Argentina, som inkluderer hele familien. Du skal vænne dig til de hyggelige søndage, hvor familien mødes, spiser en lang frokost og tilbringer tid sammen. Det er ikke bare en frokost, det handler meget mere om“familietid”, hvor alle kusiner, fætre osv. mødes, snakker, spiller spil og meget mere. Du vil opleve det selv, og vi er sikre på, at du vil elske det!

At bo hos en argentinsk familie er en af de bedste måder at lære den sydamerikanske kultur at kende.

Jeg vil gerne kontaktes ang. High School!