HIGH SCHOOL ITALIEN
HIGH SCHOOL ITALIEN
Slider

Pizza, pasta og l’amore! Italien er et af de mest besøgte steder i verden og det kan godt forstås. Landet er kendt for sin lækre mad, venlige og smilende mennesker, smukke natur, pragtfulde byer og verdenskendte mode. Det italienske sprog anses desuden for at være et af de smukkeste i verden. Hvad kan vi sige? Mamma Mia! Europa kan kun være stolt af at have Italien. Oplev denne smukke og fantastiske kultur, lær italienerne og deres sprog at kende og nyd den italienske kultur mens du bor hos en værtsfamilie og går i skole.

5 DAGE I ROM

Super Orientation Camp i Rom inkluderet i programafgiften!

ONLINE ITALIENSK-KURSUS INKLUDERET

Før du tager afsted, får du adgang til et online italiensk-kursus.

SKOLELIVET I ITALIEN

Det italienske uddannelsessystem er kendt for sine gamle traditioner og mange kulturelle fag. Der er mange forskellige linjer, der kan vælges: klassiske linjer, videnskabelige linjer, sproglinjer, kunstlinjer, humanistiske linjer, musiklinjer osv. De kan også blandes, f.eks. findes der klassiske linjer med ekstra vægt på sprog, o.l. Der kan altid findes mange spændende muligheder for at lære noget nyt og opleve det italienske skolesystem.

Skoledagen plejer at starte omkring kl. 8.30-9.00; det kommer an på, hvor i Italien skolen ligger. Nogle skoler har kantiner, hvor eleverne spiser frokost sammen ved 13.00-tiden. Andre elever tager direkte hjem og spiser sammen med familien eller venner.

Frokost er et meget vigtigt måltid i Italien, og alle tager sig god tid til at nyde den lækre mad og slappe af.

Fritid i Italien

Mange unge italienere dyrker sport efter skole. Der er mange forskellige klubber, hvor du kan spille fodbold, volley, basketball, rugby, tennis osv. Det er meget populært at dyrke motion, så der er mange parker, hvor man kan løbe en tur, spille fodbold eller cykle. Hvis sport ikke er noget for dig, kan du altid lære at danse, spille teater, synge eller male. De fleste byer har forskellige aftenskoler, hvor du kan deltage i mange aktiviteter.

High School Italy

Værtsfamilier i Italien

De italienske familier er kendt for at være venlige og gæstfrie. De er altid glade for at møde nye mennesker, og de elsker at lære mange forskellige kulture at kende. Familietid er meget vigtigt i Italien – der er mange traditioner, som involverer alle i familien. Det handler ikke kun om mor, far og søskende. Alle tanter, kusiner, onkler osv. er også meget vigtige. Det sker tit, at alle mødes til en weekend-frokost, middag eller “apperitivo”.

Mad er en stor del af kulturen, og det betyder, at næsten alle familier plejer at spise middag sammen. Italienske “mammas” er kendte for deres lækre mad! Det er helt sikkert, at du vil komme til at smage de gode pastaretter, hjemmelavet pizza, autentisk lasagne og mange andre specialiteter. Måske du også lærer at lave dem selv? Italienske mammas er altid glade for at lære andre deres traditioner og opskrifter, så du vil få mange muligheder for at forbedre din italienske madlavning.

Mange familier bruger deres fritid på vandreture, shopping, restauranter, museer og mange forskellige weekend-byture. Italien har så mange smukke byer og fantastiske steder i naturen – der er altid mulighed for at finde og opleve noget nyt.

High School Italy

Læs om Veronikas år i Parma, Italien:

Italien er bare fantastisk! Jeg har mødt så mage søde mennesker og venner for livet! Jeg har boet i Parma og har læst i Liceo Europeo, som var en blanding af de klassiske-, videnskabelige- og sproglige fag. Italienerne var meget søde, da jeg skulle prøve at tale sproget, og lærerne har altid været meget hjælpsomme. I begyndelse var det lidt svært, men allerede efter 6 måneder kunne jeg tale godt italiensk. Nu er jeg flydende, og jeg elsker, når jeg kan ringe til mine venner og snakke med dem.

Jeg har lært kulturen, god mad og mange forskellige italienske traditioner at kende. Næsten hver weekend var jeg på vandretur, shoppingtur i byen eller lign., og jeg har altid brugt meget tid på mine nye venner og familie. Italien er et smuk land, hvor man kan finde mange interresante traditioner, gode værdier og søde mennesker. Det skal opleves, og jeg kan kun anbefale det. Jeg er så glad for, jeg kunne opleve det!”

Jeg vil gerne kontaktes ang. High School!