HIGH SCHOOL KINA
HIGH SCHOOL KINA
Slider

Vil du lære én af verdens supermagter at kende indefra? Kina er af god grund en super populær rejsedestination, og udover USA og Storbritannien er det landet med flest internationale elever.

I landet med Den Kinesiske Mur, pandaer, Kung Fu og McNoodles hos McDonald’s får du virkelig det bedste af gammelt og nyt. Kina er et land i rivende udvikling, samtidigt med at landet vægter traditioner og kulturarv højt. Udover fantastiske oplevelser og smuk kultur har Kina også endnu en fordel – kinesisk er nemlig det mest talte sprog i verdenen!

PREMIUM

Vores High School-program i Kina er et såkaldt Premium program. Det betyder bl.a. at du på forhånd, modsat i vores classic-programmer, ved hvilken skole du kommer til at gå.

SKOLELIVET I KINA

Skoler i Kina er udfordrende, men også super givende! Fordi uddannelse er en høj prioritet for kinesiske elever, vil det meste af det sociale også foregår på skolen. Om det er i klasseværelset, i studiegrupper eller gennem de forskellige aktiviteter, som skolen tilbyder, som for eksempel sport, kamptræning, dans, er der ingen tvivl om, at du vil møde en masse nye venner at bruge din tid med.

Udvekslingselever bliver typisk placeret på det niveau, som hedder Senior 1, hvilket svarer til 10. klasse. Ligesom i det danske system er nogle fag obligatoriske: Kinesisk, matematik, engelsk, historie, geografi, kemi, fysik, biologi og idræt. Nogle steder kan du også vælge andre fag ved siden af, men det afhænger af skolen.

Kinesiske skoler har skoleuniform. Det kan lyde lidt skræmmende, men du slipper for eventuelle tøjkriser, og du vænner dig lynhurtigt til det. Skolen adskiller sig også fra de fleste danske gymnasier i og med, at man har et langt mere formelt forhold til sine lærere – du får hurtigt lært at sige hr., fru. og frøken på kinesisk!

SE FILMEN OM HVERDAGEN PÅ EN KINESISK HIGH SCHOOL:

boarding og Værtsfamilier

Som udvekslingselev i Kina vil du typisk få en spændende blanding mellem boarding og værtsfamilie. I løbet af skoleugen bor du i “dormitories” på skolen, og i weekenderne, helligdage og ferier har du en værtsfamilie. På den måde dykker du virkelig ned i kinesisk kultur og traditioner, samtidig med at du får god mulighed for at træne dit kinesiske med familien.

I Kina vil du hurtigt lære ordet “guanxi” at kende. Det dækker de forskellige personlige forhold, venskaber og netværk, en person har, og det er super vigtigt i kinesisk kultur. Du kommer til at knytte tætte bånd med din værtsfamilie og venner, og den slags venskaber varer ofte hele livet!

Alle værtsfamilier bliver godkendt gennem ansøgninger, personlige interviews og anbefalinger og kan se ud på mange forskellige måder. Du kan blive placeret i en masse forskellige områder i Kina, men de fleste elever bor i Beijing, Shijiazhuang, Xi`an eller Guiyang.

 

Fritid i KINA

Når dagens skolearbejde er overstået, byder Kina på uanede muligheder! Dine nye klassekammarater har helt sikkert yndlings caféer, parker, shoppingcentre og alt muligt andet, som de med glæde vil vise dig. Du vil helt sikkert også få muligheden for at lære en masse om kinesisk kultur i din fritid – måske får du muligheden for at lave mad sammen med din værtsfamilie eller dyrke tai chi i den lokale park? Kun fantasien sætter grænser…

 
Kina3

Orientation camp I BEIJING

Når du ankommer i Kina, starter du med en 4-dages Orientation Camp i Beijing. Her vil du lære en masse om kinesisk kultur, hvordan det er at leve i Kina, og hvordan skolelivet fungerer. Der vil også være en masse fantastiske sightseeing oplevelser, for eksempel Den Forbudte By, Den Himmelske Freds Plads (også kendt som Tiananmen Square) og den Kinesiske Mur!

Jeg vil gerne kontaktes ang. High School!