High School USA

Live the American Dream!

Rejs på High School i USA og oplev den amerikanske kultur på helt tæt hold. Du vil få venner på den lokale High School og opleve ægte High School Spirit, når skolens Football Team og Cheerleaders kæmper mod rivalerne fra nabobyen.

Du vil proppe dig med turkey og pumpkin pie til Thanksgiving, fejre jul om morgenen d. 25. december og måske tiltale dine lærere med Mr. og Mrs. Sidst men ikke mindst vil du bo hos en sød, amerikansk værtsfamilie, der glæder sig til at vise dig, hvordan du kan udleve din helt egen amerikanske drøm!

Bemærk: Vi har valgt kun at optage et begrænset antal elever i programmet, så vi kan holde et højt kvalitetsniveau – derfor ansøg i god tid!

  • NYHED

    Kun hos Momento: Vælg om du vil bo ved kysten eller i en storby! (du kan også vælge stat eller område).

  • Orientation Camp i New York inkluderet

    Start dit ophold med nogle superfede dage i New York med en masse andre internationale elever!

  • Vælg din stat i USA

    Du har også mulighed for at vælge enten en region i USA eller helt præcist, hvilken stat du vil bo i (mod ekstrabetaling)

  • Programstart

    Afgange fra slut juli til start september (afhænger af skolestart)

  • Programtype

    I USA har vi både Classic og Premium High School programmer. Vi har også en række super gode Boarding Schools i USA, hvor du bor på skolen sammen med alle dine nye venner. Læs mere om Boarding Schools HER

  • Specielt for programmet

    Du bliver modtaget af en af de allerbedste organisationer i USA: en non-profit organisation med over 70 års erfaring med udveksling!

  • Rabat hvis du selv kender en familie

    Hvis du selv kender en potentiel værtsfamilie, der opfylder kravene og kan fuldt godkendes af organisationen i USA, giver Momento en rabat på 5.000 kr.! Læs mere her.

  • Programpris

    Et skoleår på Classic High School: 69.950 kr. + fly / 79.950 kr. inkl. fly. High School Premium programmer starter fra 99.500 kr.

Læs om årgang 16/17, der netop er vendt hjem fra USA! 

Se filmen om Kathrines udvekslingsår!

Her kan du høre mere om Kathrines fantastiske år i Illinois, USA og om hvorfor hun valgte at rejse med Momento Education!

Læs om Emmas år i USA:

Mit navn er Emma, og jeg har været i USA i 10 måneder.

Jeg tog i august 2016 til USA, for at tilbringe 10 måneder hos en amerikansk familie. Jeg var meget nervøs, da jeg tog afsted, men familien tog rigtig godt i mod mig. Jeg gik på en High School, der gik meget op i sport, så jeg fik chancen for at løbe Cross Country, dyrke bowling, og spille tennis. Mit højdepunkt var graduation. Jeg var en senior på min High School, så jeg fik lov til at afslutte skolen, og få en hat på hovedet.

Jeg synes det var lidt svært, da julen kom. Jeg savnede de danske traditioner, men lærte hurtigt om de amerikanske traditioner, og så blev alt meget bedre.

Min oplevelse var helt vildt fantastisk, og uforglemmelig. Jeg lærte meget om en anden kultur. Jeg er blevet mere moden, og kan snakke flydende engelsk.

Det var svært at tage derfra, og jeg savner det mange gange, men det var også dejligt at komme hjem til min familie. Sociale medier har sørget for, at jeg altid har kontakt med mine venner i USA.

Mit udvekslings år vil altid ligge dybt i mit hjerte.

ORIENTATION CAMP I NEW YORK!

Når du rejser på High School i USA med Momento, starter dit eventyr med en Orientation Camp i New York City!

Bemærk at som noget særligt for Momento vil du på din Camp møde udvekslingselever fra hele verden og ikke kun en masse andre danskere.

Orientation Camp giver dig en god mellemlanding, hvor du har mulighed for at vænne dig til sproget, tale med en masse andre spændte udvekslingselever, få styr på valutaen og få svar på de sidste spørgsmål, inden du skal møde din værtsfamilie og nå ja, opleve en af verdens måske sejeste byer – New York City!

Orientation Camp er en del af forberedelsen til dit udvekslingsår, og den er derfor inkluderet i programprisen.

Du rejser med en af USA bedste organisationer! 

En af de særlige ting ved Momento Education er, at du ved, hvem der skal tage sig af dig, når du er i USA. I modsætning til de fleste andre organisationer i Danmark, har vi valgt at være meget tydelige og åbne omkring hvem vi samarbejder med i USA. Organisationen hedder CIEE, og vi er meget stolte af at repræsentere dem i Danmark, da de er enormt gode og meget velrenommerede.

CIEE blev stiftet helt tilbage i 1947, og de er “a nonprofit, nongovernmental organization”, og som de selv formulerer på en helt jantelov-fri facon, er de “the world leader in international education and exchange”. I kan se deres hjemmeside her: ciee.org

Vores samarbejdspartenere i de forskellige værtslande er alle nøje udvalgte. Som organisation skal vi kunne være sikre på, at vores partnere lever op til den høje kvalitet og de værdier, vi repræsenterer i Momento Danmark. Vi føler os helt trygge ved, at CIEE tager godt imod vores studerende i USA.

Tryghed og gode frivillige værtsfamiler

Noget af det allervigtigste når man arbejder med udveksling er, at man kan føle sig tryg ved at sende de unge ud i verden, hvor de bliver modtaget af deres nye værtsfamilie.

I de mange år, vi har arbejdet med udveksling, har vi aldrig arbejdet med en så dygtig og grundig organisation i USA som CIEE. Deres grundige forarbejde ses tydeligt af de placeringspapirer, vi modtager, hvor man ikke er et sekund i tvivl om, at værtsfamilien er godt screenet. Familierne er 100% frivillige og de deltager kun for at få en god oplevelse, derfor er det værtsfamilien som vælger den elev,  som de ønsker at dele hus med. Det er suverænt den bedste løsning for alle parter. Derudover er vi i fælleskab rigtig gode til at skabe gode match med familierne idet CIEE, sammen med Momento, gør en række ting anderledes. Kom til en uforpligtende samtale eller informationsmøde, så skal vi gerne fortælle mere!

Forskellen på Classic og Premium High School i USA

Momento tilbyder både Classic og Premium High School-programmer i USA.

Kort fortalt er forskellen, at i et Classic-program arbejder vi udelukkende med 100% frivillige værtsfamilier, som selv vælger den elev, de ønsker at give gratis kost og logi. I et Premium-program vælger du selv din skole eller skoledistrikt og derfor kan der tages en masse individuelle hensyn til ønsker om sport, fag, beliggenhed og meget mere. Premium er til gengæld dyrere, blandt andet fordi du kommer til at betale skolepenge m.v. Et Premium program kunne også være vores Boarding School program, hvor du du bor på skolen, frem for hos en værstfamilie. DU kan læse mere og Boarding School programmet HER. Vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilket program der passer lige præcis til dig, når vi mødes til den indledende samtale.

Vælg din stat i USA – også i Classic programmet!

I Classic-programmet har du mulighed for at vælge enten en region i USA eller endda, hvilken stat du vil bo i (mod en ekstrabetaling på ca. 800-1400 USD).

Hos Momento mener vi, at det er mindre vigtigt, hvilken stat du bor i – bare du får en god værtsfamilie og en god skole med en masse nye venner. Faktisk kan du risikere at blive skuffet, hvis du har valgt en særlig stat, fordi du forestiller sig, at dit ophold bliver på en bestemt måde, og virkeligheden viser sig altså at være anderledes. Men da flere elever efterspørger muligheden for selv at vælge stat, så vil vi selvfølgelig gerne give jer muligheden. Og skulle det ikke lykkes at placere dig i den ønskede stat/region, så skal du naturligvis ikke betale for det.

  • NYHED

    Kun hos Momento: Vælg om du vil bo ved kysten eller i en storby! (du kan også vælge stat eller område).

Jeg vil gerne kontaktes omkring High School!

High school mini kontakt
Sender
© Momento Education