3pigerflet
ELEVHISTORIER
ELEVHISTORIER

HVAD SKAL DU NÆSTE ÅR?

MØD MOMENTOS FANTASTISKE ELEVER!

Her kan du læse hilsner, se billeder og videoer fra nogle af vores tidligere og nuværende udvekslingselever, som allerede har været på deres livs eventyr eller er afsted lige nu! Vi er utroligt stolte af vores fantastiske elever, og vi elsker at dele deres historier, videoer og billeder her på siden. Tag et kig og lad dig inspirere af alle deres eventyr og oplevelser!

Skal det være dig til næste år?

High School Udveksling USA

UDPLUK AF VIDEOHILSNER
FRA TIDLIGERE OG NUVÆRENDE UDVEKSLINGSELEVER!

Silje i Medicine Hat, Canada

“[…] Det er lidt sjovt, at der nu kun er fem måneder tilbage. Det vil sige, at vi allerede har brugt halvdelen af vores tid her, men på en eller anden måde føles det stadig, som om vi lige er kommet. Det er virkelig en underlig følelse, at alle de udvekslingsstudenter, der kun skulle være her i de første fem måneder, er taget hjem, og nu er næsten alle de nye kommet. […] Vejret har været sindssygt koldt, men det har også været virkelig spændende at prøve at leve i sådan en lav temperatur. I januar har vi blandt andet været inde og se ‘Mean Girls’, været ude og spise et par gange og stået på skøjter en del. Ellers har det været en meget afslappende måned. Derudover var vi i et badeland med udvekslingsstudenterne. Jeg glæder mig virkelig til at se, hvad de sidste par måneder, vi har tilbage, byder på.”

Highlights fra Emma i Queensland, Australien

Freja i british columbia, canada

“[…] Mine venner og jeg meldte os til en tur til en ishockeykamp på Discovery Canada! Vi mødtes alle udenfor arenaen og gik sammen med de andre udvekslingsstuderende ind for at få vores armbånd. Der var SÅ mange mennesker, fordi det åbenbart var en vigtig kamp. Stemningen var i top, og det var en helt fantastisk oplevelse! I pauserne var der lege og konkurrencer, hvilket var så sjovt at se på. Vi fik et badge, hvor der stod “my first Canucks game”, et kort med en af spillerne, og gratis popcorn! Det var så hyggeligt, og jeg kommer helt sikkert til at tage til flere ishockeykampe! :)”

Lykkes Homecoming i USA

“Mine veninder og jeg gjorde os klar sammen, og tog ud for få taget billeder inden festen startede. Vi smuttede også lige forbi en mega hyggelig restaurant og fik og lidt mad. Da vi ankom til skolen var der allerede fuld gang i festen. Der var det fedeste lys og musik. Alle hoppede og dansede, og der var sindssygt god stemning. Vi besluttede os for at tage til afterparty hjemme hos en af vores venner, da festen sluttede. Han havde bål og pizza i hans have, og det var simpelthen så hyggeligt. Amerikanerne er altid meget nysgerrige ligeså snart de finder ud af at jeg var fra Danmark. Derefter tog mine veninder og jeg alle sammen hjem og holdte en kæmpe sleepover med massere af snacks. Jeg husker at jeg tænkte jeg var med i en film. Helt klart en dag jeg aldrig glemmer.”

sally i spanien

“Den dag jeg ankom, nåede jeg lige at komme ind ad døren. 20 minutter efter kom min ældste værtsbror med sin bil og tog mig med til en fiesta med ham og hans venner. Jeg var meget imponeret over størrelsen og livet; jeg har aldrig i mit liv været så udmattet og fyldt med kultur!

På den anden dag tog min værtsmor og hendes kæreste mig med ind til Madrid Centrum (ca. 15 minutter fra huset). Her vandrede vi rundt i et par timer. Senere på aftenen stoppede vi på Gran Via, hvor vi kiggede på et gade-show. Jeg blev hevet med ind for at deltage, men forstod intet og måtte bare ‘go with the flow’.

Vi var også på en tur til middelalderbyen Ávila. Det var utrolig smukt, og vi fik en guidet tur rundt i den gamle by—dog på spansk. Til sidst var jeg sammen med de andre udvekslingsstudenter i Rivas, to italienske piger, en dreng fra Belgien og så mig selv.”

minder FRA (NÆSTEN) HELE VERDEN!

Som udvekslingsselev er det ikke kun de store ting, du vil huske – det er også alle de små hverdagsstunder, som du bliver en del af i din nye kultur! 

Videohilsener fra Frankrig, Irland og Spanien

Overvejer du at tage på High School i Spanien? Se Julies videohilsen!

Julie har været i havnebyen Cadiz i Spanien for at få sit livs oplevelse som udvekslingsstudent på High School! Sol, strand, surfing, en dejlig værtsfamilie og mulighed for at lære et nyt sprog – ikke tosset, vel?

Se Julies oplevelser med alt fra værtsfamilie og sprog til skole, fritid og masser af surfing!

MØD LINE OG VICTORIA!

Victoria tog afsted til Lee Summit i den amerikanske stat Missouri, mens Line boede hos en familie i Maddison, Alabama. De er enige om, at deres år i USA var oplevelser for livet!

Se deres film, og hør, hvad de oplevede som udvekslingselever hos Momento Education. Lær mere om forberedelsen i Danmark, værtsfamilier, skolen, venner og fritid i USA. De giver også gode råd til, hvordan man får mest ud af sit år!

Clara i Spanien

“Hej, mit navn er Clara og jeg er 16 år gammel. Jeg var på udveksling i Spanien i en mindre by, der hedder Guillena, som ligger tæt på Sevilla i Andalusien (det sydlige Spanien). Spanien har de sjoveste traditioner, menneskene er virkelig åbne og vil altid snakke, de har et vidunderligt sprog, smuk natur, flotte byer, fantastisk mad og masser af ting man kan opleve.

Da jeg kom, kunne jeg stort set ikke sige noget på spansk, men det skal slet ikke forhindre én i at tage afsted. Det første lange stykke tid var jeg nødt til at kommunikere med min værtsfamilie over google-translate. I skolen vil man også sidde i starten uden at have en anelse om hvad der foregår. Men menneskene hernede er så søde og forstående. Hvis bare man prøver sit bedste og virker interesseret, vil de altid gerne hjælpe dig, og man skal nok lære det.

Min værtsfamilie er virkelig helt fantastisk. Jeg føler det er det perfekte match. Det var meget specielt i starten at falde til i en familie som man ikke rigtig kunne kommunikere så nemt med, men med tiden blev det meget nemmere da man lærer at forstå hinanden bedre, og nu er de ligesom min 2. familie.

Jeg har mødt de sødeste venner hernede. Det tog lidt tid at lære dem at kende, men nu elsker jeg at være sammen med dem. I min fritid spiller jeg volley med nogle af pigerne fra min klasse, løber sammen med mine venner, deltager nogle gange i min værtsmors zumba-klasser og tager til spanskkursus i Sevilla med de andre udvekslingsstudenter.

Hvis du overvejer bare lidt at tage til Spanien vil jeg så meget opfordre dig til at gøre det. Det er alt værd. Du oplever strand, solskin, en ny kultur, lærer et nyt sprog, får en ekstra familie og nogle fantastiske venner og lære dig selv meget bedre at kende.

Du kommer til at skabe hundredvis af små minder som du aldrig vil glemme. Og heldigvis ligger Spanien ikke så langt væk, så man kan nemt komme ned og besøge det hele igen.”

Astrid, New Zealand

“Min første uge var jeg på opstartscamp i Wellington. Jeg boede hos en lokal familie med to andre udvekslingsstudenter fra Tyskland. Vi havde en lærer gennem hele ugen, som lærte os rigtig meget om NZ – slang, kulturen, maorierne og deres sprog, og historien. Min lærer var selv maori, så jeg følte, at jeg fik lidt ekstra der.

Vi havde ”lektioner” om formiddagen, og om eftermiddagen var vi enten ude at se byen eller aktiviteter på skolen, opstartscampen blev holdt på. Vi var på sightseeing, på museum, vi spillede bumberball, så en New Zealandsk film og  spillede paintball. Det var rigtig rart at bo hos de lokale sammen med nogen andre, der også skulle med på campen.

Da jeg var på skolen for første gang, købte jeg min skoleuniform og mødte ham, der tager sig af alle de internationale studenter. I starten var det ret underligt med skoleuniform, men man vænner sig hurtigt til det. Og så behøver man ikke at tænke over, hvad man skal have på. Jeg tog skolebussen til skole hver morgen, fordi jeg boede 15 km fra skolen.

Som regel mødtes jeg med mine venner og snakkede med dem, inden skole starter. Det var ret svært at finde rundt på skolen de første par dage, men fandt hurtigt ud af det, da jeg hele tiden skiftede klasseværelse.

På skolen kunne man selv vælge alle sine fag – 6 i alt. Jeg valgte mindre tunge fag – hjemkundskab, håndarbejde, medie, idræt, engelsk og matematik. De fleste fag er sjove, men i engelsk og matematik står læreren bare oppe ved tavlen og taler. Skolen slutter 15:25 og så tager man skolebussen hjem igen. Det er rigtig nemt med skolebussen, for stoppestedet er lige ved siden af huset.

Min værtsfamilie er rigtig hyggelig. De tog godt imod mig, da jeg kom og alt andet. De bor lige ved siden af stranden, så har været på tur med hunden flere gange der.”

Philip, Lyndon Institute, Usa

“Nu har jeg været på Lyndon Institute i 2 uger, og nøj hvor er der sket meget. Afdelingen der sørger for boardingeleverne er super gode til at planlægge ture i weekenderne eller på dage hvor vi har tidligt fri. Jeg har allerede været på 4 ture med mit ‘dorm’ og der er alting ting at melde sig til – det er super!

En af de ting jeg er rigtig glad for, er at vi på her på skolen, modsat på mange andre skoler, har muligheden for at skrive os ud af campus. Det betyder at mine venner og jeg kan gå til den nærliggende by når vi har lyst. Det er super at have den mulighed, da man regelmæssigt har brug for at købe lidt ind.

Lyndon er en rigtig god skole med søde elever, gode lærere og et godt miljø. Der er et meget bredt udvalg af fag på skolen. Man kan f.eks. lære at reparere og vedligeholde mountainbikes, cykle på mountainbikeruter i skoven, eller man kan vælge at være mere boglig og tage environmental science eller et andet fag efter eget valg. Det er virkelig dejligt at man kan vælge alle fag selv og rykke rundt i sit skema så det passer perfekt ind i sin dagligdag.

Jeg har fået lidt af et kulturchok fordi alting er anderledes herovre. Nogle af de ting der er meget anderledes, er de mennesker der bor her. De er bl.a. vant til store biler, våben og jagt.

Forleden mødte jeg en pige på min alder der dagen før havde været ude i skoven for at skyde råvildt, så de kunne få kød til aftensmad. Det var virkelig en øjenåbner for mig. Der er også mange der bor så langt inde i skoven at de ikke har mulighed for at have Wi-Fi. 

Lyndon Institute High School boarding USA

Det er en helt anden verden herovre, men det er en af årsagerne til at jeg tog afsted. Jeg har besluttet mig for at jeg skal gøre alt det jeg ikke kan hjemme i Danmark. Jeg har derfor bl.a. meldt mig ind i en skydeklub hvor vi skyder med forskellige slags geværer, og en kajakklub hvor vi tager ud på floder med hurtigt vand og sejler med strømmen.

Dormet jeg bor i, er også super. Vi bor  10 drenge, der passer rimelig godt sammen. Vi spiller bordtennis, pool og går en tur til byen om eftermiddagen, og slapper af om aftenen. For mig er det et rigtig godt valg at bo på boardingschool i stedet for at bo hos en værtsfamilie, fordi man er altid sammen med sine venner og man får lov til at bestemme selv. Det kan klart anbefales!”

Emma, USA

“[…] Jeg tog til USA for at tilbringe 10 måneder med en amerikansk familie. Jeg var meget nervøs, da jeg tog afsted, men familien tog rigtig godt i mod mig. Jeg gik på en High School, der gik meget op i sport, så jeg fik chancen for at løbe Cross Country, bowle og spille tennis. Mit højdepunkt var graduation. Jeg var en senior på min High School, så jeg fik lov til at afslutte skolen og få en hat på hovedet.

Jeg synes, det var lidt svært, da julen kom. Jeg savnede de danske traditioner, men lærte hurtigt om de amerikanske traditioner, og så blev alt meget bedre. Min oplevelse var helt vildt fantastisk og uforglemmelig. Jeg lærte meget om en anden kultur. Jeg er blevet mere moden og kan snakke flydende engelsk.

Det var svært at tage derfra, og jeg savner det mange gange, men det var også dejligt at komme hjem til min familie. Sociale medier har sørget for, at jeg altid har kontakt med mine venner i USA.

Mit udvekslingsår vil altid ligge dybt i mit hjerte.”

SOFIE OG NIELS I NOVA SCOTIA, CANADA

KRISTINA I AUSTRALIEN

KATHARINA I ENGLAND

Jeg vil gerne kontaktes ang. High School Premium!