High School – bliv udvekslingsstudent med Momento!

En oplevelse du aldrig glemmer!

Et High School-ophold er en oplevelse for livet. Som udvekslingsstudent bliver du en del af hverdagen hos en ny familie på lige fod med de øvrige familiemedlemmer. Din værtsfamilie bliver din nye base. I spiser aftensmad sammen, fejrer jul sammen og deler hyggelige stunder sammen.

Du kommer også til at opleve den lokale High School med nye spændende fag, der kan være meget anderledes, end du er vant til. Du vil få en masse nye venner, måske prøve nye fritidsinteresser og komme helt ind under huden på en anden kultur.

Du vil blive udfordret, blive en del af en ny kultur og blive flydende i et fremmedsprog. Du vil ganske enkelt få en oplevelse, som du aldrig glemmer!

OBS: Ansøg til skoleåret 2018/19 i god tid, da vi har et meget begrænset antal pladser!

MOMENTO EDUCATION – SÅDAN ER VI ANDERLEDES:

  • Vi har et stærkt begrænset antal elever

    – vi har valgt kun at optage et begrænset antal High School elever om året! Kvalitet fremfor kvantitet!

  • Vi prioriterer den personlige kontakt

    – vi kender dig, og du kender os! Det er vigtigt.

  • Vi er åbne og transparente

    – vi lægger kortene på bordet, så du ved hvad du går ind til!

  • Vi har plads til individuelle hensyn

     eksempelvis ønsker om sport og særlige fag, eller hvis I selv kender en værtsfamilie!

  • Vi ser vores elever som "hele mennesker"

    – vi kan derfor ofte håndtere elever med allergier eller lave karakterer. Vi kan faktisk hjælpe de fleste!

  • Vi har stor valgmulighed i vores programmer

    – vi tilbyder både Classic og Premium programmer. Classic giver dig mest value for money, hvor Premium giver dig større medbestemmelse i forhold til sport, fag, skole osv. Læs mere her

Emma er netop vendt hjem fra High School

Mit navn er Emma, og jeg har været i USA i 10 måneder. Jeg tog afsted i august 2016, for at tilbringe 10 måneder hos en amerikansk familie. Jeg var meget nervøs, da jeg tog afsted, men værtsfamilien tog rigtig godt imod mig.

Jeg gik på en High School, der gik meget op i sport, så jeg fik chancen for, at løbe Cross Country, bowle bowling, og spille tennis. Mit højdepunkt var graduation. Jeg var en senior på min High School, så jeg fik lov til at afslutte skolen, og få en graduation hat på hovedet.

Min oplevelse var helt vildt fantastisk, og uforglemmelig. Jeg lærte meget om en anden kultur. Jeg er blevet mere moden, og kan snakke flydende engelsk.

Det var rigtig svært at tage derfra, og jeg savner det mange gange, men det var også dejligt at komme hjem til min familie. Sociale medier har sørget for, at jeg altid har kontakt med mine venner i USA.

Mit udvekslings år vil altid ligge dybt i mit hjerte. Emma – Iowa – USA

SE FILM MED EMMA!

Kom til et personligt interview – det er gratis og helt uforpligtende!

Kom til en gratis indledende samtale med Momento. Ring til os på 70 60 55 50, eller bestil et interview herunder:

Du kan også komme til et gratis informationsmøde!

Vi vil gerne invitere dig og dine forældre til et arrangement, hvor I kan høre mere om hvad der gør Momento Education til noget ganske særligt. I kan selvfølgelig også stille jeres spørgsmål. Det er gratis og helt uforpligtende, og I kan møde andre unge, der også overvejer udveksling.

Livet som udvekslingsstudent

Bliv udvekslingsstudent – dit livs oplevelse!

Som udvekslingselev oplever du verden på en helt ny måde. Du møder dine omgivelser med et åbent sind og med nye øjne. Det er både vildt spændende og lidt skræmmende at rejse til et helt nyt og anderledes land.

Når du er på ferie, oplever du verden på én måde og får et lille indblik i en anden kultur, men som udvekslingselev oplever du dit værtsland som en af de lokale. Du vil ikke bare opleve landets kultur – du vil også blive en del af den. Når du efter et fantastisk lærerigt år vender hjem til Danmark, vil du føle, at du har fået endnu et hjem – a ‘second‘ home.

Din nye hverdag som udvekslingsstudent

Du vil hurtigt blive en del af din nye værtsfamilie og lokalsamfundet. Før du ser dig om, har I fundet gode hverdagsrutiner, og du deler en masse hyggelige stunder med din nye familie. Du vil f.eks. hurtigt lære, at det måske er din opgave at rydde op efter aftensmaden – måske i fællesskab med nogle værtssøskende. Fælles for alle værtsfamilier er, at det er din nye base og hjem. Efter få måneder vil du sikkert begynde at tænke og drømme på dit nye modersmål, og når du skal fortælle om alle dine oplevelser til din familie i Danmark, kan det lyde helt skørt, når du pludseligt skal tale dansk.

Skolen kommer til at blive en stor del af din hverdag. Her vil du hurtigt finde nogle venner, som du følges med til f.eks. stamcaféen, fodbold eller cheerleading, når klokken ringer ud. I skolen bliver du undervist på modersmålet i det værtsland, du befinder dig i. Det kan godt være lidt udfordrende i starten, men det er også det, der gør, at du i løbet af dit udvekslingsår bliver flydende i et helt nyt sprog! Efter skole skal du måske hjem til familien og spille spil eller grille i haven.

Selvfølgelig kommer der ind i mellem perioder, hvor du kan få hjemvé. Det er kun naturligt, og det kan faktisk være godt at savne det derhjemme. Det er med til at modne dig, og blive klogere på dig selv. Du vil vende retur til Danmark og se verden i et helt nyt perspektiv. Det lyder måske som en kliché, men det er faktisk sådan, det er. Den bedste kur mod hjemvé er at holde sig socialt aktiv og fokusere på de spændende oplevelser, der venter.

Værtsfamilien  –  dit nye hjem

Værtsfamilien vælger dig, fordi de er nysgerrige og gerne vil åbne deres hjem for at lære en anden kultur at kende. Det er en frivillig værtsfamilie, som ikke modtager betaling for at have dig boende. Alle værtsfamilier har været igennem en grundig godkendelsesprocedure, så vi er sikre på, at det er en god og kærlig familie, du kommer til.

Alle familier kan i princippet ansøge om at blive værtsfamilie. De gennemgår en godkendelsesprocedure, hvor en lokal repræsentant fra organisationen i værtslandet besøger og interviewer hele familien i deres hjem og vurderer, om de er egnede. Ligesom Momento mødes med dig og dine forældre hjemme i Danmark. Der indhentes også referencer og straffeattester på familien. Hvis familien bliver godkendt til at være værtsfamilie, optages de i programmet.

Familierne i værtslandet er lige så forskellige som danske familier. Nogle er yngre, nogle ældre, nogle har børn, andre har ikke, og hos nogle er børnene flyttet hjemmefra. Nogle er enlige, med eller uden børn, og nogle vælger at have to udvekslingselever samtidig. Nogle bor i større byer og andre i mindre. Der er med andre ord alverdens muligheder for, hvordan lige præcis din værtsfamilie ser ud.   Men du kan være sikker på, at din værtsfamilie har valgt lige netop dig, fordi de mener, at du vil passe godt ind i deres familie.

Fælles for dem alle er, at de ønsker at dele deres liv og hverdag med studerende  fra andre steder i verden!

Classic og Premium-programmer

Momento tilbyder både Classic og Premium High School-programmer. Kort fortalt er forskellen, at i et Classic-program arbejder vi udelukkende med 100% frivillige værtsfamilier, som vælger den elev, de ønsker at give gratis kost og logi. I et Premium program vælger du selv din skole, og derfor kan der tages en masse individuelle hensyn til ønsker om sport, fag, beliggenhed og meget mere. Premium er til gengæld dyrere, blandt andet fordi du kommer til at betale skolepenge m.v. Hvilket program der passer til dig, kan vi hjælpe dig med at finde ud af, når vi mødes til den indledende samtale. Se mere her!

“Vi vil varmt anbefale Momento Education som organisation”

Momento Education er en organisation, som i den grad har levet op til det, de lovede, og det vi forventede! Da vi begyndte at undersøge, hvilken organisation vi ville sende vores søn til USA med, var vores krav bl.a., at det skulle være en mindre organisation, som var nærværende og rent faktisk var interesserede i de behov og ønsker, vi havde som familie. Det har Momento Education levet fuldt ud op til.

Når man har valgt organisationen, skal man være klar til at bruge den tid, det tager at lave en god ansøgning. Der er mange papirer, der skal udfyldes, og meget der skal falde på plads, før man er klar til at sende sit barn ud i den store verden. Og det har været en stor sikkerhed for både Christoffer og for os som forælder at have Momento på sidelinjen hele tiden, som professionelt har sørget for, at alting blev gjort rigtigt og til tiden.

Rejsen til USA er Christoffers store eventyr,, og det har ikke været andet end én STOR fornøjelse at skype med ham, de få gange han har haft tid. Han er glad og stortrives i familien, så det match, der er lavet mellem ham og familien, kunne ikke være bedre. Han har også en værtsbror Adam fra Tjekkiet og det match har også været helt i top.

Christoffer har oplevet så meget sammen med familien og Adam, og fået gode venner i skolen og til sport. Vi kan både se og høre, at han har udviklet sig personligt. Han favner forskelligheden i alle de mennesker han møder og er åben overfor at lære nyt. Madlavning og rengøring har ikke tidligere været hans største kompetencer, men det er noget han helt naturligt nu tager del i. Når vi skyper med ham, er det er stor tryghed for os, at han stråler som en sol og vi kan se, at han glad og befinder sig i sit rette element.

Vi vil varmt anbefale Momento Education som organisation.

– Joan Riis, mor til Christoffer i USA årgang 2016/17

Jeg vil gerne kontaktes omkring High School!

High school mini kontakt
Sender
© Momento Education